|
Artikel baseret på forelæsning
for Folketingets udvalg for færøske anliggender på Hotel
Hafnia, torsdag den 23. august 2007:
Hvilken rolle kan Færøerne spille i en globaliseret
verden?
af Elin Heinesen
Det er en rigtigt spændende tid på Færøerne. Aldrig
før i historien har Færøerne været synligere ude i verden på så kort tid som
det sidste halvandet år.
Bare for at nævne nogle få eksempler: I oktober 2007
besøgte Bill Clinton Færøerne og fik verdenspressen til at rette øjnene mod
os. Clinton omtalte Færøerne i begejstrede vendinger – især de miljømæssige
kvaliteter – og erklærede, at han gerne ville fungere som ambassadør for
Færøerne. Lige efter hans besøg blev Færøerne kåret som de mest attraktive
øer i hele verden ud af 111 øsamfund af 522 National Geographic eksperter i
geoturisme. (se
http://www.nationalgeographic.com/traveler/features/islandsrated0711/islands.html).
Undersøgelsen blev offentliggjort i november-decembere nummeret i et af
verdens største rejse magasiner National Geographic Traveler. Det har givet
genklang i alverdens medier og er en helt ubetalelig reklame.
G! festivalen – en rockmusikfestival af høj kvalitet, der udspiller sig midt
i en lille idyllisk færøsk bygd med en storslået natur omkring – blev kåret
af flere europæiske musikblade som den næstbedste festival i Europa, næst
efter Roskilde festivalen (se
http://www.gfestival.com).
Men færingerne indtager også verden selv. Det færøske band Boys in a Band
vandt Global Battle of the Bands, som gav dem 100.000 dollars og en
verdensturné. De blæser alle omkuld med deres smittende begejstring og
energi og bliver lovprist af anmelderne overalt, hvor de optræder. (se
http://www.clashmusic.com/news/success-boys-band og
www.myspace.com/boysinaband
-
http://en.wikipedia.org/wiki/Boys_In_A_Band) Færøske Teitur blev året
sanger i Danmark i fjor (http://www.teitur.com)
og færøske Lizzie (Ramt i natten) og færøske The Dreams (http://www.thedreams.dk)
krøb til tops på danske hitlister på det seneste, mens færøske Eivør (http://www.eivor.com)
både vinder danske og islandske musikpriser på stribe og færøske Jógvan blev
X-Factor vinder på Island (http://www.summarfestivalur.fo/english/?tid=85).
Færøske Brandur deltog også i Melodifestivalen – det svenske Melodi Grand
Prix. (http://www.brandur.com)
Og verden havde lyst til at komme til os. Guðrun og Gurðun fik den
internationale modepresse til at flyve til Færøerne i januar for at deltage
i et fantastisk modeshow i en flyhangar i lufthavnen, som blev rost til
skyerne af anmelderne (se modeshowet her:
http://www.gudrungudrun.com). I
april 2008 kom tidligere præsidentkandidat og en af verdens førende
miljøforkæmpere Al Gore til Færøerne til en international klimakonference,
som også rettede verdens øjne mod Færøerne. (Se
http://www.thebitland.com) Den
verdensberømte canadiske rocksanger Bryan Adams optrådte til en kæmpe
udendørs koncert i Tórshavn på Færøerne i juni 2008 (Se
http://www.bryanadams.org/english/tour-ticket). Og så videre – og så
videre.
Udenlandsk presse lægger mere og mere mærke til Færøerne. Det er ikke
usædvanligt at høre journalister sige – lige som udenrigskorrespondenten
Eric Campbell fra Foreign Correspondent i Australien sagde det i en
fjernsynsudsendelse: “The Faroe Islands could very well be the world’s next
country!” (Se udsendelsen her:
http://www.abc.net.au/foreign/content/2007/s2050734.htm) En af verdens
førende nation branding eksperter Simon Anholt (http://en.wikipedia.org/wiki/Simon_Anholt
eller http://www.earthspeak.com/)
har udtalt sig på lignende vis: “The Faroe Islands is the Shangri La of the
21’st century!” I en New York Times artikel i foråret med overskriften:
“Into the Mystical Unreal Reality of the Faroe Islands”, blev Færøerne
beskrevet som “the most curious place left on earth” og journalisten Stephen
Metcalf beskrev sit eget indtryk således: “The Faroes are easily the most
moodily beautiful place I have ever been”. (Læs artiklen her:
http://travel.nytimes.com/2007/03/25/travel/tmagazine/03well.faroes.t.html)
Vigtigt at være med i netværk
Hvad skal vi bruge al denne hype til? Det brændende spørgsmål er:
Hvilken rolle kan et lille land som Færøerne spille i en globaliseret
verden? Sådan som jeg ser det, skaber information, kommunikation og
teknologi en ny virkelighed. Det er en helt ny og mere udjævnet global
tumleplads, vi i dag leger på, hvor små virksomheder og små nationer kan
gøre sig gældende og konkurrere, hvor de før ingen chance havde overhovedet.
Innovation og kreativitet er blevet helt afgørende for snart sagt alle
aspekter af erhverv og økonomi, og en nation som Færøerne har måske helt
særlige styrker netop i denne sammenhæng. Det vil jeg belyse nærmere lidt
senere. Jeg mener, at det er helt afgørende, at vi udnytter disse
muligheder.
Ligesom alle andre – i denne mere og mere globaliserede verden – er færinger
nødt til at tilpasse sig de nye vilkår så vidt overhovedet muligt. Evnen til
at samarbejde med andre på en effektiv måde og udvikle stærke netværk har
fået stadig mere betydning.
Hvis vi vil være konkurrencedygtige, er vi nødt til at være opfindsomme og
lære at udvikle nye koncepter og tænke nyt. Vi må tænke frem – langt frem –
og sætte mål og langsigtede strategier – og være konsekvente med at
implementere strategierne. Selvfølgelig kan vi ikke være eksperter på alle
områder. Vi er jo små og findes kun i begrænset antal. Derfor er det så
vigtigt for os at være med i internationale netværk. At vide, hvem vi kan
henvende os til, hvornår. Med den nye teknologi – og dér er Færøerne
heldigvis meget godt med – så står vi nu overfor noget meget interessant.
Færøerne – et nyt centrum
Hvad kan Færøerne bidrage med? Sådan som jeg ser det, forekommer det mig, at
fjerne steder, som f.eks. Færøerne, er ved at blive mere og mere
interessante for flere og flere mennesker. Mennesker rejser meget i dag. De
har oplevet det meste, der er at opleve inde på fastlandet og i de store
byer. Kulturelt og mentalitetsmæssigt er der ikke så meget mere at komme
efter dér, hvor de store befolkningskoncentrationer er, fordi den voksende
globalisering gør, at vi ligner alle hinanden mere og mere. Derfor bliver
periferien uundgåeligt interessant. Fordi det er dér, vi finder det, der er
anderledes.
Bare tænk på Island og Bjørk. Verden hungrer efter originalitet. Og det er
måske netop grunden til, at Island – og nu måske Færøerne kan blive genstand
for opmærksomhed, og derfor – på en måde – bliver en slags nyt centrum,
fordi det er fronterne/udposterne, der er det interessante. Der er stadig
nye fronter at opdage i verden – og Færøerne er måske lige præcist dét – en
ny front – en uspoleret skat. Flere og flere er ved at opdage det. I dette
faktum ligger der gemt mange muligheder. Vi ser også, at turisme nu er den
hurtigst voksende industri på Færøerne.
Kontrasternes land
Men hvad er det, der er så attraktivt på disse regnfulde, stormomblæste
klippeøer i Nordatlanten? Så meget, at nogle af vores gæster kommer tilbage
år efter år – nogle endda slår sig ned her resten af livet…
Ord som kraftfuldt, intenst, fredfyldt og autentisk, er ord, som vi ofte
hører udlændinge sige, når de beskriver deres oplevelser af Færøerne. Og så
det faktum, at alting er så tæt på, om du vil have det eller ej. Folk er
fascinerede af kontrasterne på Færøerne – og Færøerne er i sandhed
kontrasternes land: romantisk og dramatisk på samme tid – et helt moderne
samfund, som samtidig opleves som en tidløs verden fjernt fra verdens
brændpunkter.
Som nævnt tidligere publicerede The New York Times den 25 marts 2007 en
artikel om Færøerne skrevet af journalisten Stephen Metcalf. Overskriften
lød: “Into the Mystical Unreal Reality of the Faroe Islands”. Og jeg citerer
fra denne artikel: “The Faroe Islands is easily the most moodily beautiful
place I have ever been. Each island is a giant slice of elaborately tiered
basalt, tilted to one side and covered in green, tussocky felt. Streamer
clouds, almost mannered in their perfection, encircle the mountains. Rocky
cliffs, topped in arêtes and tarns, plunge into the sea, while up from the
water jut massive, looming sea stacks. It rains here a lot, and waterfalls
flow pretty much continuously.”
Virkelighed og eventyr i ét
Og lad os blive i det poetiske hjørne. Den danske forfatter Suzanne Brøgger
gæstede Færøerne i marts i år, og hun beskrev sin oplevelse således i et
radioprogram i den færøske nationale radio: ”Det er en kosmisk oplevelse.
Færøerne er et land der er – og ikke er. Det er i konstant forandring. Det
forsvinder hele tiden. Et øjeblik er det væk i tågen. Det næste er det dér
lige pludselig igen – i hele sin fantastiske skønhed. Som det rene trylleri.
Som virkelighed og eventyr i ét. I disse majestætiske omgivelser bliver du
smertefuldt konfronteret med livets forgængelighed – og det er virkelig
inspirerende. Det er måske derfor at kreative mennesker stortrives her, og
hvorfor så fantastisk god kunst på et absolut internationalt topniveau
bliver skabt her. Faktisk var jeg inviteret til at sidde under et palmetræ
på Antigua, men jeg foretrak at tage til Færøerne, måske fordi det passer
bedre til mit temperament.”
Jo, det sagde hun. Og vi hører meget tit lignende beskrivelser. Og det er
rigtigt. Færøerne har en rig kultur og historie. Vi er som færinger alle
stolte af vores land og vores kulturarv. Men vi har faktisk ikke været så
stolte af det, som vi tror, må være verdens allerværste vejr. Vi kan
simpelthen ikke fatte, at mennesker fra varmere lande med mere sol skulle
være interesserede i at besøge sådan et sted som Færøerne. Så selv om
Færøerne har udviklet sig til et moderne samfund fuldt på linie med vores
naboers, så har vi alligevel holdt lav profil i forhold til omverdenen i
lang tid. At leve stille er at leve godt, siger vi her.
En stærk kulturel identitet
Det er måske en årsag til, at vi har holdt hemmeligheden for os selv, og
grunden til, at Færøerne er knap så påvirket kulturelt af verden udefra som
andre lande er blevet det i denne del af verden. Færingerne har en meget
stærk kulturel identitet, som er én af de ting, som ofte overrasker
udlændinge, der besøger os. I en verden, hvor globaliseringen udjævner –
eller udvander kulturerne i en grad, så man næsten kan tale om tabt
identitet, er udviklingen på en måde faldet til færingernes fordel. I den
forstand har det dårlige vejr formet vores omgivelser, vores kvalifikationer
og vores sjæl på en fordelagtig måde. Hvis vi anskuer det på denne måde, er
dårligt vejr måske netop grunden til, at du burde besøge Færøerne.
I millioner af år har det brølende hav langsomt spist af dette ørige her
midt i Nordatlanten i en konstant krig mod klipperne – efterladende vældige
lodrette klippesider, der rejser sig hundredvis af meter lige op af det dybe
blå hav. Oceanklimaet og Færøernes lidenhed bevirker måske nok, at Færøerne
sikkert er blandt verdens vådeste lande overhovedet, så landskabet er
gennemskåret af åer og vandfald overalt. Det er et mirakel, at mennesker og
dyr har formået at overleve her i dette tilsyneladende så ugæstfri sted i
mere end tusind år. Du er nødt til at være kreativ for at kunne gøre det!
Den globaliserede færing
Men der er selvfølgelig mere i det, end dét, der først falder én i øjnene,
når man kommer hertil. Dette tåge-omsvøbte eventyrland gemt midt ude i havet
indeholder mange overraskelser. Hvis du bare rejser en smule længere ind i
det, finder du smalle fjorde og stræder og blødt, saftigt græs i grønne dale
komplementeret af hyggelige små bygder ved stranden med tætpakkede huse i
alle regnbuens farver, hvor menneskerne lever sammen i fred og
fordragelighed. Kriminalitetsraten er den laveste i hele verden. Gennemsnits
levealderen er blandt de højeste i verden. Og fødselsraten (2,6 børn) er den
højeste i hele Europa.
Hvis du kigger endnu nærmere på det, vil du finde ud af, at denne nation –
engang så isoleret – har bevæget sig op på et helt andet niveau. I dag
arbejder højt uddannede færinger rundt omkring i hele verden –
videnskabsfolk, ingeniører og hundredvis af veluddannede søfolk, der
navigerer kæmpe tankere tværs over de fem oceaner. Så selv om andre
mennesker ikke er så opmærksomme på vores eksistens, så er færingerne selv i
hvert fald meget opmærksomme på verden udenfor Færøerne.
Et teknologisk veludviklet samfund
Men hvilke fordele har vi sammenlignet med andre lande? Færøerne kan godt
forekomme fjerne og perifere, men de ligger faktisk meget centralt –
strategisk placeret midt i den vigtige sejlrende i det nordøstlige
Atlanterhav midt imellem de to rigeste kontinenter på jorden – kun én times
flyvetid fra Storbritannien, Norge og Island og to timer fra København.
Vi har også andre fordele. I dag er øerne fuldt up-to-date med hensyn til
moderne teknologi. Så godt som alle er online, forbundet med den øvrige
verden via satellitter og fiberkabler på bunden af oceanet. Indtil for
ganske nyligt, var den eneste måde at komme til nogle af bygderne at sejle
dertil med små både eller gå op over stejle fjelde. I dag er landet
gennemhullet af tunneller gennem fjeldene og under fjordene, sådan at 85
procent af befolkningen er mindre end en times kørsel fra hinanden.
Det er også værd at nævne, at 45 procent af energiforbruget er genereret af
regnvand. I dag findes der kun et lille antal bølgekraftværker i verden,
blandt andet i Skotland. Som det første land i Norden begynder Færøerne
inden for et par år at producere energi fra bølger. Det færøske
energiselskab SEV har planlagt at tage den revolutionerende teknik i brug i
år 2010.
Færøsk fisk bedre end andres fisk
Vandet rundt om Færøerne, siger man, er verdens reneste vand. Den perfekte
blanding af den varme Golf-strøm sydfra og de arktiske strømme nordfra
producerer et paradis for marin flora og fauna rundt om Færøerne. Sultne
fiskestimer kommer i store mængder for at spise her, og det er ingen
tilfældighed, at 97 procent af den totale færøske eksport er fisk.
Hvis ikke vi finder olie, og hvis ikke den globale opvarmning ødelægger den
økologiske balance i havet, kan fiskeri meget vel stadig have en fremtid som
vores stærkeste industri. Specielt hvis vi fokuserer på de rigtige temaer i
vores markedsføring. Bare som et eksempel: En engelsk undersøgelse, lavet
for nyligt, viste, at jo mere fisk, du spiser, jo større er sandsynligheden
for at få klogere børn. En anden videnskabelig undersøgelse, som også er ny,
viser, at torsk fanget i farvandet omkring Færøerne, indeholder op til 10
gange som megen folinsyre og to gange så meget selén, som torsk fanget i
andre dele af verden. Folinsyre og selén er meget vigtige stoffer bl.a. for
gravide kvinder.
Lige nu kører der et meget interessant projekt, hvor et specielt
fiskesporings system er udviklet. For os forbrugere betyder det, at vi vil
vide nøjagtigt, hvor og hvornår og af hvem fisken på vores tallerken er
blevet fanget. Alt dette burde give færøske fiskeprodukter en anseelig
fordel i forhold til andres fiskeprodukter.
Må satse på andet end fiskeri også
Siden sent i det 19’nde århundrede, hvor fisk afløste landbrug og uld som
den drivende kraft i færøsk økonomi, har nærmest hele vores økonomi bygget
på fiskeri og fremstilling af fiskeprodukter til eksport. Og vi har også
haft succes med det. Denne historiske kendsgerning er måske nok årsagen til,
at vores økonomiske og politiske ledere endnu tror så stærkt på at bygge
succes op omkring primære produkter og fabriksproduktion. Jeg tror også, at
det er vigtigt at bevare en bæredygtig fiskerflåde og et stærkt
produktionsapparat.
Men nu hvor vi lever i en stadig mere globaliseret verden, hvor kravene øges
og ændrer sig hver anden dag, er det ikke nok kun at satse på fiskeri som
indtægtskilde. Jeg tror, at det færøske folk og vores politiske ledere
forstår, at det er altafgørende at øge diversiteten i vores erhvervsliv, og
at vi også må sætte vores lid til en mere kreativ oplevelses- og
vidensbaseret økonomi i fremtiden, for her ligger store muligheder, vi ikke
bør gå glip af.
Teknologien og det menneskelige element
Jeg tror på, at vi bør se fremad med selvtillid og med en stor portion
realisme også. I dagens ekstremt hurtigt foranderlige verden, er det
essentielt at udvikle og implementere strategier, der skal sikre, at vi
holder os på toppen hele tiden. Dét, at bruge informations- og
kommunikationsteknologi effektivt, kan gøre ethvert projekt så meget
lettere, hurtigere og billigere – og hvad mere er – definere selve kernen i
projektet. Vi har ikke råd til ikke at gå den vej.
Men teknologien alene kan ikke løfte opgaven. Det er mennesker, der former
teknologien og processerne i erhvervslivet – og det menneskelige element vil
altid være det mest betydningsfulde. Dette er særdeles interessant, fordi
alting handler i grunden om mennesker, og om hvordan vi interagerer. Og det
er mere afgørende end nogensinde, at vi bruger de menneskelige ressourcer og
det kreative potentiale, vi alle besidder, i størst mulig grad.
Vi kan ride på bølgen
Vi har nogle succeshistorier på det kreative felt på Færøerne, som i høj
grad inspirerer os andre for tiden. Jeg tænker på succesfulde musikere,
såsom Teitur og Eivør. Og modedesignere som Guðrun & Guðrun – eller
rockmusikfestivalen G! Festival, holdt på en strand i den lille færøske bygd
Gøta, som formår at få nogle af de rigtigt store navne i verden til at komme
og spille, og som af flere store Europæiske musikblade er blevet kåret som
den næstbedste festival i Europa – næst efter Roskilde Festivalen
(ærgerligt, vi ikke slår jer dér!)
Disse succeser har været øjenåbnere for alle os andre. Pludselig ser vi
virkeligt potentiale og muligheder, som vi kun kunne drømme om før. Jeg
tror, at vi kun er ved at begynde at forstå den påvirkning, som vores evner
til at høste vores egne kreative ressourcer, vil have på vores fremtid.
Færøerne er IN
Dette er meget fascinerende tider, vi lever i. Færøerne er en smeltedigel af
kreativitet. Musik, sang, sangskrivning, mode og design, alternative
musikfestivaler og moderne kunst spiller en meget aktiv rolle i det daglige
liv på Færøerne i dag. Det bliver tit sagt, at færingerne har et specielt
kreativt vikingegen, specielt når man tænker på det beskedne antal
indbyggere på Færøerne på omkring 48-49.000 mennesker. Ikke mere end hvad
der kan rummes i Københavns Idrætspark. Alligevel er det hele på menuen her:
Traditionel kvaddans, kormusik, folkemusik, jazz, blues, rock, metal og punk
osv. Tórshavn – en lille by på små 20.000 mennesker – har et
symfoniorkester!
En ny generation af musikere, kunstnere og modedesignere er stærkt på vej
frem og er ved at indtage den færøske scene – eller catwalk. Med den éne fod
godt plantet i traditionen og den anden i den kreative sfære, er de ved at
tage springet til international succes.
Music Week – et stort musikfagblad for professionelle i musikindustrien på
verdensplan – bragte først i juli en artikel om den færøske musikscene, som
netop bekræfter denne påstand. Artiklens overskrift siger det hele: ”The IN
sound from way out”.
Så de unge kreative færinger har måske en særlig chance – frem for så mange
andre – netop fordi deres inspiration kommer fra et liv langt fra det
trendsættende storbyliv. Det er bare virkeligt. Og det kan du føle.
Elin Heinesen
23. august 2007
Aftur |